Novo Nordisk SportsCamp & FC Horsens byder dig hermed velkommen til SportsCamp Horsens!
|
DATO |
SPORTSGRENE |
|
Uge 28 9-14. juli |
Fodbold - Håndbold - Badminton Basketball - Boksning (NYHED!) |
Gå direkte til tilmeldingen her!
Vi garanterer den bedste uge i sommerferien
SportsCamp Horsens er for alle i alderen 11 -15 år, der har lyst til at bruge en uge af sommerferien på at dyrke idræt, møde nye venner og have fuld fart på fra morgen til aften.
Novo Nordisk SportsCamp giver dig mulighed for at udvikle dit talent, styrke selvtilliden og få gode råd om træning og sund kost af kompetente instruktører. Om du dyrker sport i en klub og drømmer om engang selv at blive en af stjernerne eller bare kan lide at bevæge dig for sjov sammen med kammeraterne, dét er ikke afgørende. Campen er for alle drenge og piger, og vi sørger for en udfordring, der passer til den enkeltes niveau.
Sportsaktiviteterne garneres desuden af et spændende underholdningsprogram, så én ting kan du være sikker på: Du får ikke lov at kede dig!
Vi garanterer dig den bedste uge i sommerferien og en oplevelse for livet!
SportsCamp Horsens kan byde på følgende faciiteter - alle af første klasse:
* Masser af dejlige grønne fodboldbaner af høj kvalitet
* Hedensted Idrætscenter bestående af:
* Svømmehal med 25 M bassin, øvelsesbassin og varmtvandsafdeling
* 3 moderne haller - heriblandt den store opvisningshal
* Fitnesscenter
Deltagerne på SC Horsens er indkvarteret på Stjernevejsskolen, der ligger klods op ad idrætsfaciliteterne i Hedensted, hvor SC Horsens afholdes - .
Tilmelding
Det er andet år vi byder velkommen på SC Horsens. Vi har kun 200 pladser til rådighed, så det gælder om at være hurtig. Vær opmærksom på at der også er begrænsning på de enkelte linier.
Gå direkte til tilmeldingen her!
Har du nogle spørgsmål til tilmeldingen eller andet, er du altid velkommen til at ringe til SportsCamp kontoret på telefon: 5620 4000 eller sende en mail til info@sportscamp.dk
Vi glæder os til at møde dig!
Med sportslig hilsen Team SportsCamp

Stor ros til et meget veltilrettelagt arrangement, som har givet min søn en super god oplevelse. Og som gav os forældre en uge, hvor vi med ro i sindet kunne glæde os over, at han var i meget trygge hænder!








