Efter flere gode camps i Odense, må vi desværre meddele, at vi i 2012 ser os nødsaget til at springe campen i Odense over.
Dette skyldes, at der løber et stort sportsarrangement af stable, og dette lægger så meget beslag på både sportsfaciliteter og skoler, så det ikke er muligt at afvikle SportsCamp.
Vi er selvfølgelig rigtig kede af dette, men da vi ikke ønsker at gå på kompromis med kvcaliteten af campen, vælger vi hellere at spinge det kommende år over. Tilgengæld satser vi så på at være tilbage for fuld kraft i 2013.
Vi er klar over at mange vil være skuffede over dette, men vi håber samtidig, at det vil være en mulighed for mange af de tidligere deltagere på SC Odense, for evt. at prøve en af vores andre gode camps af.
Således ligger både SC Horsens og SC Vejen blot en times kørsel fra Odense og begge disse kunne derfor være gode muligheder.
Vi håber meget, at vi får mange af jer at se på én af vores andre camps :-)
Har du nogle spørgsmål til ovenstående eller andet, er du som altid velkommen til at ringe til SportsCamp kontoret på telefon: 5620 4000 eller sende en mail til info@sportscamp.dk
Med sportslig hilsen Team SportsCamp

Hej SportsCamp. Tusind tak for en rigtig god camp - Jonas var meget glad og meget træt, da jeg hentede ham igår :-)








