HEJ SPORTSCAMP.   Vores datter Anne-Sofie blev så begejstret for camp i Horsens at hun overtalte os til endnu en uge. Jeg vil ønske jer en rigtig god SportsCamp uge. Det glæder os at der findes en mulighed for at kombinere det sportslige, det sociale og det ernæringsrigtige på en så fantastisk måde! 

VH Annette - Mor til Anne Sofie

default
Sund mad er i højsædet på SportsCamp!

Madplan på SportsCamp

Deltagerne på SportsCamp har et høj aktivitetsniveau og derfor er det vigtigt, at de får tilstrækkeligt energi fra ernæringsrigtigt mad. Måltiderne på SportsCamp er som følge deraf sammensat udfra denne betragtning og lever op til anbefalingerne i Nordic Nutrition Recommandations.

Morgenmåltidet på SportsCamp giver rig mulighed for, at deltagerne kan få fyldt deres glykogendepoter op, således de er klar til dagens første træning.

Frokostmåltidet tilgodeser deltagernes høje energiforbrug i de to træningspas. Der vil være forskellige typer rugbrød samt mange slags pålæg. Der vil være fiskepålæg, da det er vigtigt at sikre deltagernes indtag af essentielle fedtsyrer og ligeledes deres D-vitaminindtag. Udover pålæg, som leverpostej, spegepølse, frugtpålæg, æg og tomat, skinke og melon, vil der hver dag være en slags fiskepålæg og yderligere vil der være en ekstra ret fx pastasalat samt diverse grøntsager.

På SportsCamp er der fem aftenmåltider, hvor et af dem er med dessert. Aftensmåltiderne er valgt udfra både et ernæringssynspunkt, men også ud fra deltagernes alder og præferencer. Den aften, hvor dessert er lagt ind, er i forbindelse med en festaften. I de fem måltider er der varieret mellem pasta, ris og kartofler -alle tre gode kilder til kulhydrater, som er nødvendige for at opretholde glykogendepoterne, der er vigtige i forbindelse med træning. Der er salatbuffet til hvert aftensmåltid og enkelte retter vil indeholde grøntsager.

Til morgen og frokost serveres, der udover det nævnte, frisk frugt. Dette skal sammen med grøntsagerne til frokost og aften og salatbuffeten til aften sikre, at deltagerne når op på det anbefalede indtag af frugt og grønt. Frugt- og grøntindtag er ydermere af stor betydning, når det handler om at få dækket vitamin- og mineralbehovet.

Planen for aftensmaden ser ud som følger i 2010:

Mandag: Lasagne med salatbuffet og brød

Tirsdag: Kyllingebryst med karrysauce & ris, m. tilbehør (sæsonens grøntsager)

Onsdag: Millionbøf med kartofler & grøn salat og brød.

Torsdag: Fiskefileter med krydderurtekartofler, remuladesovs, grønt og brød

Fredag: Hjemmelavede burgere med ovnstegte kartofler. Dessert: Is med jordbær.

 

Til alle måltider serveres der rigeligt med koldt, friskt vand.

 

God appetit :-)

Med sportslig hilsen Team SportsCamp