
Navn: Marie Bjørn Hessellund
Alder: 26 år
Linje: Håndbold og DayCamp
Baggrund: Marie har spillet håndbold hele sit liv. Hun er tidligere på divisionsspiller, men dyrker det idag primært for det sociale aspekt. Marie har sideløbende prøvet kræfter med et hav af andre idrætsgrene, bl.a. gymnastik, badminton, fodbold, kajak, ridning, volley og tennis. Hun elsker alle mulige former for fysisk aktivitet. Særligt legen og det sociale sammenhold, og ikke mindst at bringe bevægelsesglæden frem i andre nyder hun. Derfor glæder hun sig altid meget til det bliver sommerferie, og den står på SportsCamp.
SportsCamp erfaring: 3. år som SportsCamp- og DayCamp-instruktør.
Dagligdag: Marie læser Idræt og Dansk på Aarhus Universitet. Samtidig arbejder hun som idrætslærer på Aarhus Katedralskole. I sin fritid spiller hun håndbold, og her i sommerperioden træner hun op til halvmaraton.
Navn: Morten Moldrup
Alder: 21 år
Linje: Håndbold
Baggrund: Morten har dyrket tonsvis af sport. Primært håndbold, men også fodbold, svømning, tennis, badminton og flere andre discipliner. Morten spiller i øjeblikket i Skanderborg håndbolds ligatrup. Samtidig er Morten træner på flere håndboldskoler og har til dagligt et u-18 hold, som han håber at få i 1.division.
SportsCamp erfaring: 1. år på SportsCamp - i Odense og Solrød
Dagligdag: Læser idræt i Århus og håber at nå så langt indenfor trænerfaget, at han kan få job på en idrætshøjskole. Udover studie og håndbold bruger Morten også sin tid i elevforeningen på sin gamle højskole.
Navn: Anne Bruun Olesen
Alder: 23 år
Linje: Håndbold og DayCamp
Baggrund: Anne har spillet håndbold siden hun var 5 år, hvor hun plagede hendes mor så meget, at hun til sidst hentede hende i børnehaven og tog hende med til håndbold. Anne har ligeledes fungeret som træner de sidste 5 år. På håndboldbanen lever Anne efter citatet "Din største konkurrent er dig selv!". Derfor kommer man på Annes camps til arbejde seriøst og målrettet med at at udvikle sine talenter.
SportsCamp erfaring: 3. år som SportsCamp-instruktør - i år på Furesø, 1518 og Vejen.
Dagligdag: Anne læser Idræt på Københavns Universitet og arbejder på Københavns Idrætsefterskolen, hvor hun lige har vundet efterskole DM i håndbold med både pigerne og drengene. Derudover træner Anne u16 piger i Ajax og spiller også selv håndbold.
Navn: Carl Christian Engel (CC)
Alder: 25 år
Linje: Håndbold
Baggrund: Har udover håndbold gået til fodbold og badminton. Stoppede sin aktive spillerkarriere som håndboldspiller i 2011, og koncentrerer sig nu om trænerjobbet. Starter sin 7. sæson som håndboldtræner, efter en sæson der bl.a. bød på deltagelse ved U14 DM.
SportsCamp erfaring: 4. år som SportsCamp-instruktør
Dagligdag: CC studerer idræt og historie på Aarhus Universitet. Udover sit trænerjob, er han håndboldinstruktør ved DGI Østjylland.
Navn: Jakob Christensen
Alder: 24 år
Linje: Håndbold
Baggrund: Jakob har altid været aktiv og sportsinteresseret. Han valgte tidligt at tage bolden i hånden i stedet for at sparke til den, som de fleste andre drenge. Siden 7 års alderen har håndbold været Jakobs liv, foruden skole og uddannelse. Han har, de seneste tre sæsoner, været træner for U16 drenge i Randers, hvor han også selv har spillet divisionshåndbold. Holdfælleskab, tempo, fight og tekniske udfordringer giver Jakob glæde og motivation. Han vil glæde sig til at lære dig, hvad der skal til for at blive bedre med bolden, samt blive en god holdkammerat.
SportsCamp erfaring: 2. år som SportsCamp-instruktør - i år i Solrød og Roskilde.
Dagligdag: Jakob bor til daglig i Århus, hvor han læser til fysioterapeut. I fritiden bruger han tid på løb, cykling og styrketræning og han drømmer om at blive professionel håndboldtræner. Herudover er Jakob tilkoblet sit gamle hold i 1. division som fysioterapeut.
Navn: Mikkel Thorsen
Alder: 21 år
Linje: Håndbold og DayCamp
Baggrund: Mikkel har dyrket sport, siden han kunne gå, mest med fokus på håndbold og fodbold, men også basketball, amerikansk fodbold, tennis og volleyball. Til hverdag spiller han håndbold i Hillerød, hvor han samtidigt er træner for en flok u12 drenge. Efter gymnasiet gik han på idrætshøjskolen Ikasts håndboldlinje. Mikkel synes, at sport er det fedeste i verden, og han glæder sig til at give alt, hvad han har, til SportsCamps deltagere.
SportsCamp erfaring: 1. år som SportsCamp-instruktør
Dagligdag: Mikkel læser til fysioterapeut
Navn: Nanna Leegaard Kruse
Alder: 26 år
Linje: Håndbold og multi
Baggrund: Nanna startede til håndbold, da hun var 4 år gammel i Vejle Bredballe håndboldklub (VBHK). Allerede som helt lille holdt hun mest af det sociale i sporten og glædede sig altid i flere uger til håndboldskole og håndboldstævner. Ligegyldig hvilken sport, leg eller fritidsaktivitet hun er med til, er det meget vigtigt for Nanna, at man har det sjovt. Udover håndbold har Nanna, især siden hun flyttede til København, fået øjnene op for flere sportsgrene, så som havkajak, tennis, crossfit, beachvolley, dans og løb.
SportsCamp erfaring: 1. år som SportsCamp-instruktør - i år i Odense
Dagligdag: Nanna læser idræt og biologi på KU og er gymnasielærer i idræt på Tårnby gymnasium. Derudover elsker hun at råbe: "Hvad skal vi ha`på? Fart på!".
Navn: Anders Nøhr Nordentoft
Alder: 23 år
Linje: DayCamp og håndbold
Baggrund: Anders har været aktiv, siden han kunne gå. Han blev i en alder af seks år fanget af håndboldens magi og han elskede (og elsker stadig) at komme til træning for at være sammen med kammeraterne. Han mener, at man lærer bedst gennem en legende tilgang til idræt. Derfor bliver det sjovt at dyrke idræt i hans selskab. Tidligere har han spillet håndbold på liganiveau i Mors/Thy Håndbold, og han kæmper for at vinde hver gang.
SportsCamp erfaring: 1. år som SportsCamp-instruktør
Dagligdag: Anders læser på Læreruddannelsen Århus, hvor han har dansk og ikke mindst idræt som linjefag. Når han er uddannet om to år, er hans store drøm at undervise på en idrætsefterskole. Herudover spiller han stadig håndbold på divisionsniveau.