HEJ SPORTSCAMP.   Vores datter Anne-Sofie blev så begejstret for camp i Horsens at hun overtalte os til endnu en uge. Jeg vil ønske jer en rigtig god SportsCamp uge. Det glæder os at der findes en mulighed for at kombinere det sportslige, det sociale og det ernæringsrigtige på en så fantastisk måde! 

VH Annette - Mor til Anne Sofie

default
SC Academy

SC Academy 2010

I år har Academy fået en ny struktur og nye temaer.

Vi vil fokusere på at udvikle hele sportsudøveren. De overordnede temaer vil gå igen fremover fra år til år, men undertemaerne og  de tilhørende øvelser, vil kun gå igen hvert 3. år. De overordnede temaer, er H2O, Bevægelse, Vinderpsyke og Teamwork.

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte temaer.

 

H20

Er en mærkesag for SportsCamp. Temaet indeholder undervisningen inden for emnerne kost, vand og søvn. Det er 3 faktorer der er afgørende for hvordan du fungerer i det daglige, samt i din sport. Derfor vil vi give dig indblik i hvilken mængde og hvilken kost du behøver når du er en aktiv og ung sportsudøver, samt når du skal leve et langt og sundt liv. Hvor meget skal du indtage af kulhydrater, proteiner og fedt, samt vitaminer og mineraler? Derudover omhandler temaet, H20, indtagelsen af væske og vands naturlige fordele. Sidst men ikke mindst handler H20 om søvn og betydningen af denne.

 

Bevægelse

Under temaet bevægelse, hører undersøgelsen af hvilke bevægelser din idræt kræver at du er god til. Det vil overraske mange, præcis hvilke bevægelser man laver. Når man kender idrættens arbejdskrav, så vil man kunne træne mere målrettet og dermed også træne så man undgår skader. Vi vil under dette tema arbejde med video-/kampanalyse, ligesom man gør når man er professionel. Udover ovenstående vil vi desuden arbejde med akut skadesbehandling, så du ved hvordan du skal behandle en skade hvis den skulle opstå i dit nærvær.

 

Vinderpsyke

Vinderpsyke er en af SportsCamps mærkesager, som fører til et bedre liv. Under dette tema arbejder vi med den rette indstilling til at møde nye udfordringer, at overkomme modstand og tænke positivt. Vi fokuserer på emner som koncentration, visualisering, selvtillid og motivation. Mere konkret vil vi arbejde med hvornår og hvordan deltagerne koncentrerer sig bedst, samt gøre deltagerne opmærksomme på hvordan de kan opbygge selvtillid og motivation. Derudover vil vi for de 15-18-årige arbejde med spændingsregulering i forbindelse med udvalgte situationer som f.eks. konkurrence/kamp, hvor der kan være meget pres på. Vi vil give værktøjer til at håndtere situationen, som også kan relateres til situationer i hverdagen som f.eks. eksamen, jobsamtaler osv.

 

Teamwork

Med temaet arbejder vi med at udvikle deltagernes sociale kompetencer, dvs. det at indgå i samarbejder på ordentlig vis og med respekt for hinanden. Dette tema giver mening, da man hele livet igennem skal forholde sig til andre mennesker, og i sportens verden skal man kunne samarbejde og arbejde i teams. Vi arbejder med hvordan deltagerne kan bidrage til fællesskabet, hvilken rolle deltagerne har/vil have, målsætning og kommunikation. Disse emner er relevante mange andre steder end i sportens verden.

 

Vi meget stolte af at kunne præsentere SportsCamp Academy og vi ser frem til at få præsenteret vores nye ideer og øvelser i sommeren 2010!