Hej! Ville bare huske at sige TAK for en KÆMPE oplevelse for vores børn som var på de 2 sportscamps i Farum (vi sendte 8 børn afsted her fra Luxembourg) Det var så professionelt, velorganiseret udført, alt kørte bare på skinner!

Lone, Luxembourg

default
Sund & varieret kost er vejen frem

Husker du og din familie at spise sundt og varieret?

- Få 5 gode råd til hvordan du nemt gør din mad sundere

Det kan være svært at huske at spise sundt i en travl hverdag. Med ganske få midler kan du få gjort bugt med gamle vaner og få mere energi i hverdagen.

Nedenfor er nævnt tre gode ting, du kan være opmærksom på, når du handler. Endvidere har vi 5 gode råd til, hvordan du på en let måde kan gøre din mad sundere. Se desuden hvor lang tid du skal løbe for at forbrænde eksempelvis en øl eller en cola – du bliver overrasket…

 

Nøglehulsmærket

Nøglehullet er et lille mærkat, som er synlig på forskellige fødevarer. Det er lavet for at gøre det nemmere for dig som forbruger at vælge det sundere alternativ. Produkter med mærkatet har lavere fedt-, sukker-, og saltindhold, samt et højere indhold af kostfibre, sammenlignet med andre lignende produkter.

 

 

 

Fuldkornsmærket

Pointen med fuldkornsmærket er ligeledes at gøre det nemmere for dig som forbruger at vælge det sundere valg. Fuldkornsmærket er lavet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med en række sundhedsorganisationer og erhvervspartnere. Vælg fuldkorn, fordi det mætter mere og kan medvirke til at forbygge en række livsstilssygdomme.

 

 

 

”6 om dagen”

”6 om dagen” er Sundhedsstyrelsens anbefalede mængde af frugt og grønt, som vi bør spise hver dag. Det behøver ikke nødvendigvis at være 6 hele rå stykker frugt eller grønt. De kan sagtens være forklædt i et glas frugtjuice, en håndfuld vindruer, eller revet grøntsager i aftensmaden.

 

 

5 hurtige forslag til hvordan du kan gøre din mad sundere

* Drop sukker og put frugt, hakkede nødder og/eller rosiner på havregryn eller lignende.

* Giv dit barn en lille pose med udskåret frugt med i skole. Eksempelvis æbler, gulerødder, bananer, agurker. Lav en let dressing som dip, det gør pludselig en gulerod mere interessant.

* Riv eller finhak grøntsager og put dem i kødsovsen, hakkebøfferne eller frikadellerne. Det tæller med i regnskabet og hjælper til, at familien spiser flere grøntsager.

* Prøv med avocado-smør. Avocado tæller også med i ”6 om dagen” konceptet og er et sundt alternativ til smør. I modsætning til rigtig smør, har avocadoen et højt indhold af de sundere umættede fedtsyrer, samt vigtige vitaminer og mineraler.

* Drik rigeligt med vand, ofte afhjælper det også sukkertrangen.

 

Generelt er det vigtigt at spise sundt og varieret. Hold dig fra store mængder af søde sager, da dette belaster dit blodsukker unødvendigt. Vælg fødevarer der har lavt indhold af ”det farlige fedt”, det animalske fedt. Spis hellere det ”sunde fedt”, det vegetabilske fedt, som kommer fra f.eks. planter, fisk, kerner og grøntsager.

 

Så meget skal du løbe…

Her er angivet, hvor langt du skal løbe efter indtagelse af forskellige mad- og drikkevarer. Udgangspunktet er en person på 80 kilo (jo mindre du vejer, desto længere tid skal du løbe). Beregningerne skal tages som et pejlemærke, da forbrændingen afhænger af, hvor hurtigt du løber.

Det spiser du

Så længe skal du løbe

En karamel

ca. 1 min

En flødebolle

Ca. 8 min.

Et glas vin

Ca. 7 min.

En øl

Ca. 11 min.

½ L cola

Ca. 17 min

En stor is med chokoladeovertræk

Ca. 21. min

100 gram peanuts

Ca. 54 min.

Vil du vide mere om næringsdeklarationer, fuldkorn eller bare generelt have flere gode tips om bl.a. sund kost så tjek nedenstående links.

http://www.schulstad.dk/Sektionsforside/Markning-af-brod/

www.fuldkorn.dk

www.sundhedsleksikon.dk

 

Fik du ikke læst vores seneste nyhedsbrev? Så kan du klikke videre til det her - Vindermentalitet - Vejen til sund succes!

 

God fornøjelse med de sunde madvaner!

Med sportslig hilsen Team SportsCamp