SportsCamp indgik i 2011 et nyt samarbejde med Dansk Floorball Union.
Det betød at vi i 2011 for første gang kunne præsentere floorball som én af vores idrætsgrene! Det blev en stor succes og den gentager vi selvfølgelig i 2012.
Floorball er et sjovt og intenst spil, hvor alle uanset køn eller niveau kan være med. Du kender det sikkert som hockey, spillet med den hullede hvide bold, som du har spillet i skolen.
Forskellen mellem skole-hockey og floorball på SportsCamp ligger i, at vi har fornuftigt udstyr, der giver spillet en mere teknisk dimension, samtidig med at vi har håndplukket de bedste instruktører.
Floorball er for alle – lige fra nybegynderen, der aldrig har haft en floorballstav i hånden til den øvede spiller, der ønsker at udvikle sit spil. Vi tager udgangspunkt i netop dit niveau!
Der vil være mulighed for at låne stav eller målmandsudstyr, hvis du ikke selv har, så du skal ikke være bekymret for, at du ikke selv har udstyr – vi har det hele :-)
Tilmeld dig floorballlinien, hvis du vil prøve noget nyt, eller hvis du i forvejen spiller i en klub og ønsker at udvikle dit floorballspil samtidig med, at du stifter nye bekendtskaber.
Du kan kun vælge floorball på SportsCamp Solrød i uge 31
Vi garanterer dig en sjov uge, med masser af udfordringer og udvikling.
Med Sportslig hilsen Floorball-instruktørerne :-)
Se billeder af Floorball-instruktørerne her!
Har du lyst til at læse mere om floorball og Dansk Floorball Union kan du klikke her

Kære SportsCamp
Vil blot sende jer en mail med stort tak.
Jeg har fået en datter hjem der har haft en uforglemmelig uge. Hun har fået så meget med hjem i bagagen til senere brug i livet - fodboldmæssigt, men så sandelig også personligt.
Tusinde tak til alle for I har gjort denne uge fantastisk for Maria.




