Stor ros til et meget veltilrettelagt arrangement, som har givet min søn en super god oplevelse. Og som gav os forældre en uge, hvor vi med ro i sindet kunne glæde os over, at han var i meget trygge hænder!

Betina - Mor til Marius

default
For vandhunde og delfiner!

Svømning

Svømning på Novo Nordisk SportsCamp passer til alle uanset niveau og fysik. Hvis du er elitesvømmer, nybegynder, eller blot glad for at lave ’bomber’ er dette stedet for dig.

Undervisningen vil være koncentreret om udviklingen af dine personlige svømmefærdigheder, men vil også sigte imod lege og fantasifulde aktiviteter i vand. Aktiviteter, der indeholder god træning, som ligeledes er sjove og med til at ryste jer sammen som et hold. Undervisningen vil være tilpas individualiseret, således at I udvikler jer ud fra de forudsætninger, I kom med – herunder tekniske, personlige og faglige kompetencer.

Endvidere vil der indgå et tæt sammenspil mellem teori og praksis, hvilket betyder, at der er teoriundervisning såvel som praktisk træning i vandet. Svømning på Novo Nordisk Sportscamp er for dig, der på traditionelle og utraditionelle måder vil udforske og svede i det våde element sammen med professionelle, energiske og sjove instruktører. Vi glæder os utroligt meget til at dele denne fantastiske oplevelse sammen med dig og dine venner.

Du kan tilmelde dig svømmelinien på SportsCamp

Vi glæder os til at møde dig!

Med sportslig hilsen svømme-instruktørerne

Se billeder af svømme-instruktørerne her!