Hej SportsCamp. Tusind tak for en rigtig god camp - Jonas var meget glad og meget træt, da jeg hentede ham igår :-)

Jeanette - Mor til Jonas

default
Grus under skoene!

Tennis

På tennislinjen bliver der lagt vægt på at perfektionere grundslagene, men derudover kigger vi også nærmere på andre slag såsom flugt, serv og smash. Som en del af vores nyhed, SportsCamp Academy, vil ugen også komme til at indeholde undervisning i fysisk træning, skadesforbyggende træning, teamwork og kost og sundhed.

På tennislinien er det vores formål, at forbedre dine tekniske elementer i spillet. Vi underviser jer holdvis og laver spiløvelser på kryds og tværs. I bliver også delt op i mindre grupper, og vi arbejder med de træningsområder, som er relevante for netop dig. Herudover lægger vi også stor vægt på, at hver enkelt har det sjovt og opfatter dagen som en leg.

Vi kan altså garantere at undervisningen i lige så høj grad kommer til at indeholde konkurrencer og små turneringer, som alt sammen gør, at SportsCamp bliver en succesfuld og fuldkommen oplevelse for netop dig!

Du kan vælge tennis i Sakskøbing, uge 28 (NYHED!) og i Solrød, uge 30.

Vi glæder os til at møde dig!

Med sportslig hilsen tennis-instruktørerne