Du kan som forælder gøre meget for at hjælpe dit barn til bedre oplevelser med og præstationer i sin sport ved eksempelvis at arbejde med en eller flere af følgende mentaltræningsværktøjer:
Fortællinger
Når dit barn kommer hjem fra en træning/kamp, og du spørger til, hvordan det er gået, så prøv at lægge mærke til, med hvilket fokus dit barn fortæller om træningen/kampen på. Er det med en negativ tone, så kunne en mulighed for at få vendt det negative syn til et positivt syn være at spørge ind til 3 gode ting eller situationer, som barnet har oplevet. Det forholder sig nemlig sådan, at den historie, vi vælger at fortælle ofte bliver den virkelighed, vi bevæger os i. Hvis dit barn ofte vælger at fortælle om fejl og utilstrækkelighed, kan dette også blive barnets virkelighed. Omvendt kan det positive fokus, den positive fortælling medføre, at barnet føler større glæde ved sin sport og samtidig oplever at lykkes i sin sport.
Målsætninger
Selv i en ung alder kan det være en fordel at arbejde med målsætninger. Det kan være med til at forbedre barnets evne til at koncentrere sig og arbejde fokuseret til træning/kamp. Det behøver nødvendigvis ikke at være nedskrevet og skemalagt, da det også kan være en kort dialog med dit barn inden træning/kamp. Hvad vil du gerne arbejde med i dag? Hvordan vil du gøre det? Er der andre, som kan hjælpe dig til at opnå det? Jo mere specifik en målsætning kan være, og jo mere konkret vejen dertil er, desto nemmere er den målsætning at realisere. Det er godt at inddrage træneren i dit barns målsætninger og ønsker, da det, med fælles hjælp, vil kunne forene dine, dit barns og trænerens forventninger til den praksis, som barnet oplever. Det er vigtig at have sig for øje, at målsætninger ikke skal afgrænse barnets horisont men derimod give aktiviteten mening og mere værdi.
Visualisering
En metode til opnåelse af mål og ønsker er bl.a. at arbejde med visualisering. Få dit barn til inden træning/kamp at forestille sig, hvordan træningen/kampen vil forløbe. Hvordan har du det inden, under og efter træningen/kampen? Hvad gør du i bestemte situationer? Visualisering kan også være en hjælp til opnåelse af en bestemt færdighed, som dit barn skal arbejde med. Kroppens rette placering, kraft og udførelse kan barnet forsøge at forstille sig inden, at det fysisk bliver afprøvet.
Vi håber at du har fundet ovenstående værktøjer interessante!
Fik du ikke læst vores forrige nyhedsbrev? Så klik her for at gå til artiklen om Børn og Styrketræning
Med sportslig hilsen Team SportsCamp

Kære SportsCamp
Vil blot sende jer en mail med stort tak.
Jeg har fået en datter hjem der har haft en uforglemmelig uge. Hun har fået så meget med hjem i bagagen til senere brug i livet - fodboldmæssigt, men så sandelig også personligt.
Tusinde tak til alle for I har gjort denne uge fantastisk for Maria.







