Madplan

Uden mad og drikke….

REMA 1000 SportsCamp har sammensat kosten under camps således, at deltagerne får den nødvendige energi fra ernæringsrigtigt mad.

Deltagerne på SportsCamp har et høj aktivitetsniveau og det er derfor vigtigt, at de får tilstrækkeligt energi.

For at få fyldt depoterne op gennem dagen, får man på SportsCamp mad hele 6 gange om dagen! De seks måltider består af dagens tre hovedmåltider samt tre mellemmåltider, hvor man får ny energi til udfordringerne på SportsCamp.

Morgenmad:

Morgenmåltidet på SportsCamp giver rig mulighed for, at deltagerne kan få fyldt deres glykogendepoter op, således de er klar til dagens første træning.’

Som en fast del af morgenbuffeten vil der være havregryn, cornflakes og brød med forskelligt pålæg.

Frokost:

Frokostmåltidet tilgodeser deltagernes høje energiforbrug i de to træningspas. Der vil være forskellige typer rugbrød samt mange slags pålæg. Derudover vil der oftest være 1-2 lune retter.

Aftensmad:

Aftenmåltidet er der i alt fem af på SportsCamp. Én af aftenerne vil være med dessert. Aftensmåltiderne er valgt ud fra både et ernæringssynspunkt, men også ud fra deltagernes alder og præferencer. Den aften, hvor dessert er lagt ind, er i forbindelse med en festaften.

I de fem måltider er der varieret mellem pasta, ris og kartofler -alle tre gode kilder til kulhydrater, som er nødvendige for at opretholde glykogendepoterne, der er vigtige i forbindelse med træning. Der er salatbuffet til hvert aftensmåltid og enkelte retter vil indeholde grøntsager.

Til morgen og frokost serveres, der ud over det nævnte, frisk frugt.

Dette skal sammen med grøntsagerne til frokost og aften og salatbuffeten til aften sikre, at deltagerne når op på det anbefalede indtag af frugt og grønt. Frugt- og grøntindtag er ydermere af stor betydning, når det handler om at få dækket vitamin- og mineralbehovet.

God appetit 🙂

For en mere specifik madplan på lige præcis din camp – se nedenfor. 


Bestil en gratis brochure
hent brochure

Spørgsmål?

Kontakt os på info@sportscamp.dk eller via telefon 5620 4000.

Hold dig opdateret

Uforpligtende - og kan afmeldes med ét klik