Fuld tilfredshed eller pengene tilbage!

Sådan lyder vores tilfredshedsgaranti, som tilbydes alle deltagere på REMA 1000 SportsCamp.

Gennem de sidste 11 år har vi optimeret SportsCamp på alle leder og kanter og ved derfor, at vi leverer værdi og høj kvalitet på alle fronter.

Tilfredshedsgarantien betyder, at skulle REMA 1000 SportsCamp efter de to første dage ikke leve op til dine eller dit barns forventninger, så giver vi dig pengene tilbage.

Hvordan virker det?

Rent praktisk skal du senest kl. 19.00 tirsdag aften henvende dig på campkontoret og meddele os din utilfredshed. SportsCamp Administrationen vil herefter sørge for at refundere din deltagerbetaling. Inden du forlader campen, skal du aflevere din Stadium Startpakke samt eventuelle udleverede materialer.

Du kan læse mere om tilfredshedsgarantien i vores betingelser

Baggrund for tilfredshedsgarantien

For mange førstegangs sportscampere (både forældre og deltagere) er der mange spørgsmål, der melder sig i forbindelse med deres tilmelding til REMA 1000 SportsCamp.

Disse spørgsmål kunne være:

  • Kommer jeg til at lære nok?
  • Er instruktørerne dygtige nok?
  • Kommer jeg på det rigtige hold ift. mit niveau?
  • Kan jeg selv vælge, hvem jeg vil bo sammen med?
  • Skal jeg tage afsted alene? Hvad nu hvis alle de andre allerede har venner?
  • Hvordan skal det gå med 11 årige og 15 årige på samme camp?
  • Er jeg for ung? Er jeg for gammel? Er der andre på min alder?
  • Har de voksne styr på det? Hvad med sikkerhed og tryghed?

Dette har vi ikke blot forståelse for
– vi har også taget fuldt højde for det.

SportsCamp-konceptet er i dag et produkt af mere end 10 års konstant udvikling, forbedring og optimering. Det er også forklaringen på, at vi tør give garanti for en god SportsCamp-oplevelse.

Fordelen for dig er, at du ikke behøver bekymre dig om, hvorvidt det nu også er pengene værd. Hvis ikke du er tilfreds, får du dine penge igen. Nemmere og bedre kan det ikke være!

Du kan læse de uddybende svar til ovenstående spørgsmål i vores FAQ eller ringe til kontoret på 56 20 40 00 og tage en snak med os. Du er også velkommen til at sende en mail til info@sportscamp.dk

Du kan også læse nogle af vores mange testimonials, fra nogen af vores mange tilfredse deltagere og forældre.

Bestil en gratis brochure
hent brochure

Spørgsmål?

Kontakt os på info@sportscamp.dk eller via telefon 5620 4000.

Hold dig opdateret

Uforpligtende - og kan afmeldes med ét klik